Blog170px diy150px tante170px cv170px

søndag den 1. juli 2012

Hæklede knapper





Et indlæg forsinket helt fra sidste sommer! Jeg havde et flip med at hækle knapper til at forny en highstreet-cardigan fundet på tilbud.
Dette er ikke en decideret opskrift, nærmere en opfordring til at prøve ad.
Jeg brugte hæklenål 2 mm og DMC amagergarn, med alle 6 tråde.
Jeg hæklede en ring af 5 luftmasker, og hæklede rundt mens jeg tog ud på slump for at tilpasse "betrækket" til den lille plastring jeg havde valgt.
Jeg hæklede hele to omgange uden udtagninger til at nå ud om kanten.
Så hæklede jeg to omgange med indtagninger og hæftede derefter garnenden på kryds og tværs bagpå knappen for at holde "betrækket" på plads.
Knappen sys fast ved at sy gennem midten af knappen, det giver også en fin pude-effekt.

Der kan også hækles rundt om en eksisterende knap, så kan du også matche farven perfekt. Eneste forskel er at pude-effekten udebliver og knappen sys på på traditionel synlig vis.

God fornøjelse!

1 kommentar:

  1. Er du vimmer, de er fine!
    Jeg har også tænkt på at lave nogle, men er aldrig nået der til, fordi jeg ikke har manglet knapper. Typisk mig at først prøve, når jeg ægte mangler. Hmm.. Nød lærer knappeløs kvinde at hækle knapper? Arh, dårlig joke!

    SvarSlet