torsdag den 20. september 2012

Johnson Originals




Jeg er opdraget med at gå i ordentligt fodtøj. Min mor har spenderet gode sko hele min barndom og formanet mig om at vælge genbrugens allerede tilgåede sko, hvor flotte de end er. Det stoppede brat da jeg flyttede ud og købte sko selv. 13 år gammel.
Men jeg har alligevel lært noget, og virkelig manglet nogle ordentlige hverdagssko i årevis, har bare ikke kunnet finde nogle jeg kunne lide, eller haft råd. Nok nærmest det første, jeg vil hellere undvære, end at gå sko, der ikke er som jeg vil have dem. 

Men kommer tid, kommer råd, da jeg var til Rockabilly Rave i England i sommers var der en skomager med speciale i reproduktion af gamle skodesign. Han havde et helt bord med nedsatte 40'er wedges i klare farver, og alle de engelske, dullede piger havde dem på.
Jeg ved ikke om det er den skandinaviske minimalisme der endelig har berørt min livsstil, men jeg var meget mere til de helt simple, ensfarvede basissko. På det lidt dyrere bord. De viste sig at være en replica af de engelske dame-militærsko fra 1935-1945. Han havde ikke en str. 6 med, da jeg spurgte efter den, men jeg prøvede nogle andre og han sagde "I don't have a six, I'll just make it for you and call when it's finished". Jeg prøvede at forklare at jeg ikke havde så mange penge på kontoen, og jeg først skulle spare op. Det skulle jeg ikke bekymre mig om, jeg kunne bare betale når jeg havde råd. Og vupti, så havde jeg vistnok bestilt sko! 

Efterfølgende tænkte jeg, at jeg jo faktisk har ønsket mig netop de her sko uden at vide det helt bestemt, det er jo dem jeg har broderet på mig selv på headeren her på bloggen!

Nu har jeg så fået dem tilsendt, og de er så gode og fine. Det er første gang jeg ikke har fået vabler og flænsede hæle af sko jeg går længe i. Sålen var af flot kernelæder, og jeg var så ivrig efter at tage dem i brug at jeg helt glemte at fotografere sålerne inden deres jomfrurejse ud i Hernings grå pragt. De var ellers fine og originale at se på. 
Men hvad med originaliteten, skal man bevare eller bruge? Jeg regner med at slide dem op resten af mit liv, så jeg har ofret en forsåling. Min første tur til en skomager i mit liv! Jeg har absolut ingen penge, men sko måtte jeg jo have på fødderne, så måske fornægter opdragelsen sig ikke alligevel. Men er det synd at forny øjensynligt? 

3 kommentarer:

  1. Åh de er jo perfekte til dig! Tillykke med dem, hvor fedt er det kke med speciallavede sko kun til dig!

    Skal vi ikke se dem fra siden, så man kan se højden på hælen? :D

    SvarSlet
  2. Hvor er de fine, Cille! Har manden mon en hjemmeside?

    SvarSlet
  3. Ja, hvor er de fine, sådan no'en har jeg gået og kigget efter i rigtig lang tid… Hvad med en hjemmeside eller en anden måde at komme i kontakt med ham på? Kh. Louise

    SvarSlet